Gå til hovedindhold

Før dit barn starter i skole

Det er et af de store skift i børnenes liv, når de starter i skole og forlader børnehavens dagligdag og rutiner. De starter et liv med faste mødetider og et skema, der skal følges.

Indhold

    Derfor har vi fokus på, at leg, trivsel og læring går hånd i hånd, og vi har fokus på, at børnene lærer både med hovedet og kroppen. Skolelivet kræver færdigheder til at være en del af et fællesskab, at kunne regulere sig selv og vente på tur.

    Overgang fra børnehave til skole og SFO

    Katrinebjergskolen har et udvidet samarbejde med Christiansbjerg Dagtilbud. Vi har en løbende dialog om skolestart og skoleparathed med alle afgivne dagtilbud, og vi besøger hinanden og går i dialog om de kommende børn. Daginstitutionerne er med til at kvalificere klassedannelsen, så klasserne alle bliver de bedste og stærkeste læringsfællesskaber for områdets børn. Derudover er der et vigtigt samarbejde omkring de børn, der har særlige udfordringer. 

    Daginstitutionerne kommer tit på skolen og gør brug af idrætsfaciliteter, bibliotek, udeområderne, besøgsdage i forbindelse med skolestart, og de deltager i sommerfesten, før de starter.

    Hvad kan du selv gøre?

    Inden skolestart er det godt for dit barn selv at øve at tage tøj af og på og holde orden på sit tøj i garderobe og omklædningen til idræt. Det er også godt selv at kunne mærke, om man skal have meget eller lidt tøj på.  

    Læs gerne bøger med dit barn og giv gerne gode redskaber til at indgå i fællesskaber – vente på tur, være en god ven.

    Sidst opdateret: 31. januar 2024